Flere varianter
House of Finn Juhl
FJ 46 Sofa
- Designer: Finn Juhl
- Pris: Fra 59.200,00 kr.
- Leveringstid: Bestillingsvare
46-sofaen er, som navnet angiver, tegnet i 1946. Sofaen blev produceret af polstermester Carl Brørup i Blågårdsgade på Nørrebro i København.
Finn Juhl havde haft en drøm om at blive kunsthistoriker og var i 1930’erne og 40’erne stærkt inspireret af den frie fabulerende kunst, hvilket var grunden til, at hans møbler fik organiske former med nærmest menneskelig karakter.
Han arbejdede indefra og ud, på samme måde som de surrealistiske kunstnere, og var optaget af den humanistiske frigjorthed, som kunsten afspejlede. I lighed med Pelikanstolen er 46-sofaen også en krop til kroppen. Denne krop huser bare to personer, der siddende i sofaen bliver en organisk helhed.
Finn Juhl blev i sin samtid stærkt kritiseret for det kunstneriske formsprog i sine møbler, som man nedladende kaldte for bl.a. ”trætte hvalrosser”.
I nutidens moderne virkelighed er 46-sofaen et hyggeligt og charmerende indslag til enhver indretning – klassisk eller moderne. Sofaen er håndværksmæssigt et mesterligt bygget møbel på en massiv træramme, med fjederindlæg i sædet og håndsyet polstring. Den leveres med stof eller læder med ben i eg eller valnød.
Materialer:
- Valnød, eg, sortmalede
- Stofgruppe 1-4
- Lædergruppe 2-4
Mål:
B: 132 cm
D: 75 cm
H: 80 cm
Sh: 42 cm
Brug for hjælp:
Vi hjælper gerne med uddybende spørgsmål omkring varen og sender gerne flere oplysninger og billeder til dig.
Kontakt os på 86 89 10 66 eller mail@bolighuset-ry.dk