Carl Hansen & Søn

CH22

  • Designer: Hans J. Wegner
  • Pris: Fra 19.635,00 kr.
  • Leveringstid: Bestillingsvare - kontakt os og hør nærmere
Wegners CH22 loungestolen blev designet i 1950 og præsenteret samme år i august måned på ’Købestævnet’ i Fredericia. Udført i nøje overensstemmelse med Wegners originale arbejdstegning er CH22 en lav armstolskonstruktion i massivt træ med karakteristisk formede armstøtter og sæde af papirgarn flettet i såkaldt kuvertflet. Det raffinerede snedkerarbejde i CH22 ses eksempelvis i sæderammens fingersamlede hjørner, hvor forbenenes tapper fastlåses af trækiler udført i kontrastfarve til stellets træsort. Den markante rygskal i formspændt finer har aflange dækpropper som effektfuld detalje. CH22 er en kompliceret konstruktion med mange detaljer, og det er muligvis derfor, at den i en årrække har været ude af produktion. Dele af fremstillingsprocessen er i dag moderniseret, men ellers fremstilles stolen nøjagtig på den samme måde som for over seks årtier siden, det vil sige med håndarbejde – fra samlingen af stolen med efterfølgende overfladebehandling og fletning af sædet. CH22 har en god ergonomi, den stærke konstruktion og de karakteristiske formede elementer, som resulterer i et markant udseende, der vidner om, at designet er gennemtænkt ned til mindste detalje.    

Materiale: 

  • CH22 fås i massivt eg og valnød samt i en kombination af disse træsorter i 5 forskellige overflader.
  • Sædet fås med flet i natur eller sort papirgarn.

Kontakt os på 86 89 10 66 og hør nærmere.

Mål:
H: 72,6 cm.
SH: 36,8 cm.
D: 61,5 cm.
B: 69,5 cm.

Kontakt os
  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.